Motorfyrskib No. I
Bygget 1914 af egetræ .på Rasmus Møllers Værft i Fåborg.
Prisen var dengang 151.360 kr.
Længde: 33,582 m
Bredde: 6,826 m
Dybgang: 3,478 m
Deplacement: 342 t
Skibet blev udlagt på position
1915 - 1917 Vyl
Reserve skib
1920 - 1939 Vyl
Oplagt i havn grundet 2,verdenskrig.
1945 - 1947 Vyl
1949 - 1952 HR 1 (Hamborg Ruten)
1952 - 1965 ER (Esbjerg Ruten)
Disse to positioner lå ca: 75 km. vest for Esbjerg.
1969 - 1975 Vyl
Reserve for Skagens Rev, Anholt N og Møn SE
17. april 1980 inddraget fra position: Skibet har derefter ligget på følgende positioner: Hatter Bar, som observationskib.
Møen SE som begyndelse og/eller slut på T-ruten.
Indsats: 75 år.
Deplacement var 342 tons og motoren en 125 HK totaktsmotor. Senere udskiftet med en trecylindret 180 HK Alpha Dieselmotor. Oprindelig var fyrlanternen til at hive ned og kunne klargøres i et lygtehus på dækket, men senere blev dette ændret til en fast montering i maste troppen. Eksperten G.Honnens de Lichtenberg hævder, at fremdrivningsmotorerne siden blev fjernet både fra "Motorfyrskib no: 1" og "Motorfyrskib II" samt at de i den anledning fik ændret navnene på agterspejlet til hhv."Fyrskib no: III" og "Motorfyrskib no: IV". Denne påstand bekræftes just ikke af mine fotos fra år 2000 af disse fyrskibe.
Som de andre fyrskibe undergik også dette en lang række ændringer og forbedringer igennem de 75 år, som det var i aktiv tjeneste.
Nu ligger "Motorfyrskib no: I som museumsskib med en central placering i Esbjerg Havn. 4. bassin., og dets tilstand og indretning er særdeles autentisk. Det er ydermere blevet udstyret med et lokale ombord, som detaljeret forklarer og belyser fyrskibenes rolle og betydning. Et besøg kan derfor absolut anbefales, når man alligevel besøger Esbjerg.